I den eocæne periode, for omkring 55 til 35 millioner år siden , var det nuværende Østersøområde land, mens Jylland lå under havet. I dette subtropiske klima spredte den såkaldte ravskov sig ud over landskabet. Ravskoven var hjemsted for de store ravfyr , som kunne blive op til 40 meter høje og stod side om side med træer som ahorn og eg. Efterhånden som klimaet afkølede, uddøde ravfyren.

De enorme mængder af harpiks, der blev produceret i ravskoven, blev senere båret vidt omkring af floder, havstrømme, is og smeltevand. Derfor kan rav nu findes i mange forskellige typer aflejringer , selvom det oprindeligt kom fra denne subtropiske skovregion.

Rav bliver ofte fejlagtigt beskrevet som et fossil, men det er en almindelig misforståelse. Rav er ikke forstenet harpiks , men snarere hærdet harpiks. Ifølge Den Danske Ordbog er fossilisering defineret som: "at blive omdannet til sten (eller til et aftryk i sten) ved at blive dækket og fyldt med stenpartikler, såsom silica." Rav gennemgår ikke denne proces, men bevarer sin organiske oprindelse.

Rav er utrolig fascinerende, dels fordi det kan indeholde bittesmå indeslutninger af insekter og plantemateriale, som blev fanget i harpiksen, før det hærdede for millioner af år siden. Disse indeslutninger giver rav dens unikke karakter og gør det til et værdifuldt materiale til både smykkefremstilling og videnskabelig forskning.